Tandlægerne på Frederiksberg hjalp mig af med min tandlægeskræk

Jeg ved jeg ikke er den eneste, der sidder med en stor skræk for at gå til tandlægen. Personligt tror jeg umiddelbart det kommer fra flere “grimme” episoder hos tandlæger, da jeg var barn og i mine teenage år. Jeg var et meget livligt barn med krudt i røven, som man siger, og det havde flere uheldige fysiske konsekvenser med både brækkede knogler og tænder, men jeg havde det dog sjovt inden uheldet skete!
Især med mine tænder var jeg uheldig – brækkede begge mine fortænder med nogle års mellemrum, da jeg var hhv. 9 og 12 år. Den første gang var under en leg i svømmehallen, hvor jeg var til børnefødselsdag. Anden gang var en sommerdag, hvor jeg var ude og klatre i træer med min storebror. Der trådte jeg forkert og faldt ned på en gren og desværre tog fra med mit ansigt og tanden. Det førte til flere besøg hos tandlægen, og må ærlig indrømme, at selvom det var en skoletandlæge, og man dermed må forvente en form for pædagoisk forståelse, var dette ikke eksisterende.
Det har så ført til at jeg har udviklet en lettere tandlægeskræk, og jeg dermed i en længere årrække prøvede at undgå konfrontationen med tandlæger, og ignorede hvis jeg fik lidt ondt. Men efter jeg flyttede til Frederiksberg, for nogle år tilbage, valgte jeg at se frygten i øjnene, da jeg simpelthen var begyndt at udvikle en ulidelig tandpine. Jeg søgte efter en tandlæge på Frederiksberg, og her fandt jeg den absolut bedste oplevelse med tandlæger, nærmere bekendt Falkoner tandlægerne. De virkede til at have meget erfaring med patienter med samme lidelse som mig, og gennem en længere årrække som fast patient hos Frederiksberg tandlægerne, slap jeg af med min tandlægeskræk! Det havde jeg aldrig troet jeg skulle, og selvom jeg nu er flyttet til Nordsjælland, kan jeg ikke forestille mig at skifte tandlæge. De giver mig en god oplevelse hver gang – selvom det heldigvis ikke er så tit at jeg går til tandlægen, som da jeg var barn.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>