Solen sætter gang i snetankerne

Tidligere på året var vi på skitur, og det endte med at koste lidt mere end vi havde regnet med. Vi har besluttet os for, at vi skal af sted igen næste år, og derfor er jeg allerede nu begyndt at kigge på priser på skiferier, for at se om vi kan finde en billigere rejse, hvis du bestiller i god tid. Jeg har lade mig fortælle, at man kan spare mange tusinde kroner, hvis man bestiller mange måneder i forvejen i forhold til om man bestiller inden for en måneds tid, som vi gjorde det i år.

Det lader ikke til, at der er noget der hedder afbudsrejser i skirejsebranchen, hvilket er lidt mærkeligt. Man skulle da også tro at folk der tager på skiferie, bliver forhindret af den ene eller anden grund og derfor ikke kan komme af sted, men det er åbenbart ikke tilfældet. Det kan være at folk der tager på ski, bare generelt er sundere end charterfolket og derfor ikke medler afbud i samme mængder.

Jeg har kigget lidt rundt og har da også fundet nogle interessante rejser til både Østrig og Italien, men jeg må nok indrømme, at jeg ikke synes de er billige nok lige nu. Det ser ud til at de koster næsten det samme som vi gav tidligere på året, og det kan vel ikke passe, når vi nu er ude i så god tid. Så jeg har langt fra bestilt nogen endnu, men det er nu også svært at koncentrere sig, når varmen udenfor bare banker igennem og er mere til strand end pist.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>