Så er der bestilt

En gang imellem kan der være meget kort vej fra tanke til handling, når det kommer til mig, og det må man sige, at der har været denne gang. Det er ikke en gang en uge siden, at jeg skrev at jeg kiggede en lille smule på skirejser, men at jeg synes det var en smule for dyre i øjeblikket. Siden da er der gået 6 dage, og nu er ferien så allerede bestilt.

Jeg fandt et super godt tilbud på en skirejse her, og så slog jeg sgu til med det samme. En gang imellem skal man lade være med at tænke alt for meget over tingene og bare gøre det. Hvis man aldrig bare springer ud i tingene, så sker der heller aldrig rigtig noget spændende. Ok, nu får jeg det også til at lyde som om, at jeg har lavet en stor radikal ændring i mit liv, jeg har trods alt bare købt en uges rejse til Østrig, men princippet er jo godt nok.

Afrejsen er sat til tredje uge i februar, lige der hvor det forhåbentlig har været koldest og det begynder at være lidt mere behageligt at opholde sig udenfor, for selvom jeg nyder rejseformen at være på ski, så er jeg ikke kæmpe tilhænger af ekstrem kulde. Derfor har vi valgt at ligge rejsen så sent som muligt. Der er nogen, der ført tager af sted i marts, men der er for stor risiko for mangel på sne efter min mening.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>