Huskøbets mange glæder

Der er aldrig nogen, der har sagt det skulle være let. Hvor mange gange har man ikke snart hørt det udtryk? Det kan dog være, at det er fordi der er noget om snakken. Lige præcis i dette tilfælde snakker jeg om huskøb. Lidt ud af det blå er jeg blevet hvirvlet ind i min søsters køb af hus, da hendes mænd som nogen af jer jo godt ved er ude og rejse i øjeblikket. Han er væk tre måneder af gangen, og derfor har hun skulle have lidt hjælp, og så må man jo træde til som bror.

Men der er godt nok mange ting man skal være opmærksom på, når man skal købe et hus, mange flere end jeg lige gik og troede. Jeg har i hvert fald personligt aldrig gjort mig de helt store overvejelser omkring ejerskifteforsikring, tinglysning af skøde, og alle den slags formaliteter der bare skal være i orden, men man ikke lige går og tænker over. Det hænger naturligvis også sammen med, at de har valgt at gøre det ved hjælp af et par advokater og ikke bruger en ejendomsmægler, så er der jo lige lidt flere ting man selv skal have styr på.

Egentlig var det meningen at de skulle klare det hele sammen, når han kommer hjem i slutningen af juli, men drømmehuset dukkede pludselig op, og så måtte de handle hurtigt, og det har de så gjort. Jeg har desuden lovet at komme og hjælpe med at brække et skur ned, der står i vejen for hendes haveplaner.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>